Ungebehandlingen
Hejrevej 30, 2400 København NV
Telefon: +45 22 53 54 81
Mail: kontakt@ungebehandlingen.dk
Supplerende forløb
Kreative tiltag hos Ungebehandlinger er værdifulde supplementer til de traditionelle behandlingsmetoder og de fremmer sociale færdigheder og støtter de unge i at genopbygge forbindelser i det virkelige liv.
I vores kreative fællesskaber vægter vi fokus på processen og ikke nødvendigvis på slutresultatet.
Vi sætter rammen for kreative processer, hvor de unge skaber bånd til hinanden, har det sjovt sammen, diskuterer emner, som de selv synes er vigtige. Ligeledes vægtes samvær og trivsel højt.
Fotopi
Fotopi er et sansestimulerende værktøj, som bruges som et alternativt supplement til behandling for afhængighed og/eller terapeutisk behandling af unge med psykiske lidelser. Fotopi forløbet har som udgangspunkt makrofotografering, hvor der fokuseres på de mindste detaljer i et motiv.
Makrofotografering foregår typisk udendørs, man går lange ture for at fange motiverne i naturen, som også bruges som rekreationsmiddel. Fotopi forløbet er baseret på 50% fotografering og 50% er billedredigering.
Deltageren
snuser sig til grafisk arbejde med billedredigeringsprogram LightRoom, samt teknisk arbejde med kamera indstillinger.
- Fotopi giver en platform for individuelt selvudtryk. Deltagerne kan bruge kameraet som et redskab til at udforske deres tanker og følelser, skabe billeder, der afspejler deres indre verden.
- Gruppefotoprojekter kan fremme samarbejde og fællesskabsopbygning. Deltagerne kan arbejde sammen om at skabe kollektive værker, hvilket kan styrke sociale bånd.
- At lære grundlæggende teknikker inden for makrofotografering fungerer som en form for færdighedsudvikling.
- Udendørs fotografering kan kombineres med naturen og fungere som en form for terapi. Det kan fremme mindfulness og forbindelse til omgivelserne.
Healende Kropsterapi:
Integrering af healende kropsterapi i behandlingen tilbyder en holistisk tilgang, der tager højde for de komplekse behov hos unge med diagnoser og/eller afhængigheder. NADA‑akupunktur indgår som et enkelt, stabiliserende redskab, der dæmper stress og indre uro og hjælper den unge med at finde ro og regulering. Sammen skaber indsatserne en støttestruktur, der adresserer både kropslige og mentale aspekter af trivsel.





Som et supplement
til traditionel behandling af unge med diagnoser som ADHD, autisme og social angst kan healende kropsterapi tilbyde en række fordele som:
- Fokus på at øge bevidstheden om kropsoplevelser, herunder spændinger, fornemmelser og følelser.
- Inddragelse af teknikker og øvelser, der fremmer afslapning og reducerer stressniveauer, særligt gavnligt for unge med ADHD, autisme og social angst.
- Støtte til udvikling af selvreguleringsfærdigheder ved at hjælpe de unge med at genkende og håndtere fysiske og emotionelle reaktioner.
- Anvendelse af sensoriske integrationsteknikker for at hjælpe unge med autisme med at regulere deres sanseoplevelser og forbedre kropslig opmærksomhed.
- Effektiv håndtering af angstniveauer og stress, især relevant for unge med social angst.



